Jeg valgte idag at spendere min aften til et foredrag ude hos virksomheden med det nok så (u)selvhøjtidelige navn: BestBrains
Dagens emne var Pomodoro teknikken, en arbejdsmetode jeg selv som studerende er stødt på flere gange i min jagt på bedre forberedelse til forlæsningerne.
Ved ankomsten møder jeg som det første en hyggelig udseende mand i en t-shirt med et tomatprint – det tyder da på et underholdene indblik i tomaternes hemmelig påvirkning på vores koncentrationsevne. Og jeg må da sige, at den kære Bent Jensen på ingen måde skuffede, veloplagt, godt humør og humor og en synlig passion for emnet.
Top karakter til Bestbrains indtil videre. Har du mulighed for at opleve deres foredrag kan jeg kun anbefale at du gør dét. Er du medlem af Prosa (gratis mens du studere) kommer du ovenikøbet gratis med, bare tjek Prosa kalender, de har mange gode foredrag du kan komme med til.
Hvad er så Pomodoro?
Pomodoro (italiensk for tomat – deraf mine platte tomatjokes ovensfor) er en arbejdsteknik, der udnytter det faktum at de fleste mennesker har en koncentrationsevne på henved 25 minutter.
Du starter dagen med at skrive dine opgaver ned, priotere dem, og herefter kommer det smarte så: Du tager nu ét stk. æggeur, selvfølgelig formet som en tomat ellers falder det hele på gulvet og du bliver automatisk dårligere til at koncentere dig for hvert minut der går – har du ikke et tomatformet æggeur kan andet også gå trods ovenstående advarsel ![]()
Du sætter uret til 25 minutter og knokler nu koncenteret på indtil det ringer, så holder du en pause på 3-5 minutter - og her menes pause, ikke noget med at du liggge kan nå dén opgave – og gentager så. Arbejdsperioden på de 25 minutter kaldes én pomodoro, når du har haft 4 af dem snupper du dig en længere pause, lad os sige af en pomodoros varighed. Og så starter du forfra igen.
Jamen, hvad nu hvis Bent ringer, eller Morten kommer og skal have hjælp eller hende den lækre blondine går forbi eller eller eller…
Ja, hvad så? Er det en udefrakommende forstyrrelse så forsøg at afværg den og kom tilbage til fokus på opgaven – er dette ikke muligt, så har du splidt den pomodoro og får ikke den streg i dit regnskab. Er det en indefrakommende forstyrrelse, så prøv igen at komme tilbage på sporet.
Målet er så vidt muligt, at blive i stand til at holde fokus i de 25 minutter på den konkrete opgave du sidder med.
Jeg tror faktisk, at pomodoro vil virke for mig, og har bestemt tænkt mig at sætte uret til 25 minutter næste gang jeg skal læse, skrive opgave eller andet hvor sandsynligheden for at en hvilken som helst ting vil være mere spændende. Et tikkende ur virker faktisk næsten hypnotisk at have i baggrunden mens du arbejder.
Er du én af dem der er indædt modstander af tanken om, at skulle bøvle med en analog ting som æggeuret er der forskellige applikationer der kan bruges på computeren:
Til Mac findes pomodori
Til Linux findes Workrave
Til Windows findes: Workrave og PomoTime
Er du blot interesseret i at læse og lære mere om Pomodoro teknikken, kan du med fordel kigge på Pomodorotechnique.com hvor du også finder gratis bøger, skabeloner, cheatsheets og meget, meget mere.
No related posts.






